Nuttefaktor 100

Foto af pige med en bittelille ugle på skulderen

Man kan møde mange fristelser på et middelaldermarked, men dette års top var helt afgjort mødet med Ullu og Molly. Ullu er en indisk hornugle og Molly en kun 3 mdr. gammel Brilleugle. De har selskab af en spurveugle, som simpelthen bare må hedde Pigwidgeon – i hvert fald hvis man har læst Harry Potter.

foto af ugle med hvide og rustfarvede fjer og sort om øjnene
Det bliver pludselig meget mere sandsynligt at have en ugle som kæledyr, og med de store fødder kan de nok også fungere ok som postbud. De kan i hvert fald trænes fra små, og når man står der med en mikrougle på skulderen eller en noget større på hånden og kan nusse, så bliver man uhjælpeligt forelsket. De er totalt uimodståelige.


Ingen tvivl om, a Ullu og Molly er stjerner i Nysted denne weekend, og at de vil være yderst populære indslag på markeder andre steder. Man kan bare ikke holde nallerne væk. En ugle skal nusses. Og en til. Og lidt mer. Og det er heldigvis ikke kun for børn.

foto af lille rødhåret pige med den bitte ugle
Nåååårrrhhhhhh…..

 

Anduin ©  Fotos: Anduin ©

Skriv et svar

Freya Anduin
error: Content is protected !! Indholdet er beskyttet.