Tekster
Jeg skriver gerne alt fra artikler og content til bøger og brochurer i mange genrer og med forskellig ‘lyd’ afhængigt af behov og afsender og kan levere et twist, som gør din tekst lige lidt anderledes. Det kan være tekst til en webside, en bog, et e-magasin… forskellige emner kræver forskellige medier.
Det er blevet til meget forskelligt i årenes løb – artikler, kronikker, virksomhedsprofiler, EU-rapporter, reklametekster, portrætter, manualer, lærebøger, rapporter, digte, engelske short stories, håndbøger fra middelalder-reenactment til digital billedbehandling, tv-koncepter, filmmanuskripter, by- og museumsquizzer m.v.
Vil du præsentere din virksomhed, dit museum, dit område – kan du f.eks. gøre det med en bog eller et specialmagasin. Den kan være historisk, forklarende, fiktiv, fabulerende – afhængigt af, hvad den skal formidle. Ofte kan en fiktiv person være en god guide, da de kan tilpasses særlige læsere eller gæster med specielle ønsker eller behov. Du kan sende dine gæster på skattejagt, eller du kan fortælle om ting i en udstilling på en måde, som binder det hele sammen.
Har du selv en historie, du gerne vil fortælle, men at skrive er ikke din spidskompetence? Lad mig gøre det for dig. Fra kilder, interviews, optagelser… og tilpasset det medie, du har tænkt. Nogle ting gør sig på en hjemmeside – nogle i en bog. Og bøger behøver ikke være 200+ sider.
Send mig en mail på web @ anduin.dk, hvis du har spørgsmål, så ringer jeg dig op – helt uforpligtende. Jeg får desværre mange svindelopkald, så send en mail, så ringer jeg.
