De kære gæster

Her i starten af turistsæsonen kan man med nogen fornøjelse se tilbage på, hvordan de tyske turister blev opfattet førhen – i dette tilfælde i 1907:

“Langsomt har den tyske turist viklet sig ud af den noget smilende opmærksomhed, hvormed det var leverlevering af betragte ham. Man forstod ikke den massive grundighed, den nøjsomme omhu, hvormed tyskeren undersøgte og uddrog resultater til opbevaring i sin bevidsthed som i en uhyre notitsbog.

Endnu står der smil om de jævnere germanske rejsende, når de traver ned ad Strøget, herrerne i Jäger-Normal, Havelock og flade kasketter, damerne med tyrolerhatte og regnslag, begge køn vildt viftende med Bädecker og Grieben og med små pølsepakker stikkende ud af lommerne som kanoner af en orlogsmands skibssider. Men smilet er blevet velvilligt, og bag det er respekt.

Vi forstår, som hele verden forstår det, hvilken utrættelig kundskabstrang det er, der hver sommer driver selv den småt bemidlede tysker ud på opdagelsestogt i fremmede lande, hvor fast en vilje til at dygtiggøre sig, der behersker ham. Og bag de store skarer af mellemstandsfolk rykker i de senere år flere af den tyske nations kræsnere og mere stortskårne elementer her op. Som tyskerne i det hele taget er godt på vej til at fortrænge englænderne som verdens mest rejsende folkefærd, således udvikler de også mere og mere deres smag for rejsekomfort. Det er ikke længere lutter småt fortærende og småt betalende pølsespisere, der kommer herop fra vort store naboland.

Man må jo sige, vi selv er fulgt godt med efterhånden i forhold til både rejseriet og de hjemmefra medbragte pølser.

I 1907 kostede det 50 øre at komme i Tivoli – en af byens hovedtiltrækninger:

Og ganske rigtigt: nogen egentlig følelse af fest og glæde har han vel ikke fået, men han går derfra højlig imponeret over, at der blev budt så meget for en usselig halvredsøre. Uvilkårlig er han kommen til at tænke på en vis art lommeknive, der – for en lignende pris – tillige indeholder en saks, en hammer, et krøllejern, et centimetermål og en hjemmesparebøsse.”

Således iflg. Alb. Gnudtzmann og Helmer Lind i Stor-København.