Pernille Silkes Verden

Håndbog i middelalderreenactment

Indeholder originale opskrifter (direkte fra Wynkyn de Worde), frække historier (direkte fra kardinal Poggio), kure mod sygdomme (direkte fra Henrik Harpestreng m.fl.), belejring og forsvar (direkte fra Christine de Pisan), lejdebrev (direkte fra Richard II) og alt muligt andet nødvendigt for at underholde et kræsent publikum samt en omfattende ordbog så man fx ikke kommer til at sige cornes, når man mener contoise. Illustreret med originale illustrationer fra Koninklijke Bibliotheek, Haag med direkte links til deres samling.

 

Der kan hurtigt gå nørd i levendegørelsen, og det gjorde der også for mit vedkommende. Det blev til flere års research på alle de emner, jeg selv var interesseret i og ville gøre rigtigt, og så går man til kilderne og ender med at læse Middle English. Jeg ville gerne illustrere, men med billeder fra middelalderen. Hedigvis fik jeg lov af Koninklijke Bibliotheek i Haag at bruge deres samling, som jeg naturligvis har linket til, så man kan se billederne i fuld størrelse.