Minder fra dybet

Der stimles sammen på dækket efter hvert dyk. Her er det David Gregory fra Nationalmuseet, som ordner Andreas Bloch fra Vikingeskibsmuseets udstyr. Peter Henriksen (tidl. SEAS) ser på Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet, som leder undersøgelsen. Han snakker med Tonni Andersen fra Vikingeskibsmuseet, som lige er kommet op fra et dyk, og til højre står dir. Gert Normann, JD Contractor og lytter med. Foto: FP Anduin

Båden, som er fundet i Guldborg er 16 m lang, og sandsynligvis et af disse skibe, som sejlede fragt langs kysterne fra små og større byer. Det er ikke helt entydigt, hvad det sejlede med – der er ikke fundet noget, som med sikkerhed kan siges at være lasten. Der er både teglsten og flint, men begge dele kan have været både last og ballast – eller begge dele, for ofte vil en tung last også fungere som ballast. Flint blev brug til fyrtøj og geværer og var derfor også op i 1700-tallet et råstof, som blev sendt f.eks. til Holmen i København.

 

Kabeleftersyn

Det er ikke usædvanligt at man finder ting, når man skal lægge kabler osv. på landjorden, men det sker faktisk også til vands. Også senere, når man som her skal efterse kablerne, kan bl.a. ændringer i stømforhold have gjort, at der pludselig kan ses noget på havbunden, som man ellers ikke havde opdaget – eller når man afsøger bunden for at være sikker på, hvor kablerne ligger, så aftegner der sig et ganske tydeligt skib, tværs over sejlrenden.

Sådan spores vraget – det skiller sig tydeligt ud . Foto: FP Anduin

 

Lange dyk

Dykkerne er iført en dobbelt våddragt – den bliver varmet op med varmt vand indvendigt, så det er nærmest som at være i bad. Det er et meget tungt udstyr, og det tynger i skuldrene. Det er heller ikke noget, man sådan lige tager af og på – der skal hjælp til, som var man ridder i rustning. Et dyk er typisk på 2½ time – det er lang tid for et dyk, men det giver mulighed for at nå meget, og med en dybde på 10 m er der heldigvis ikke så meget pausetid, når man stiger op.

Dykkerne har kamera på hjælmen – og et håndholdt – så man kan følge med fra skibet og snakke med dykkerne imens om det, de finder.

Klar til dyk. Foto: FP Anduin

 

En særlig sommerferie

Undesøgelserne i Guldborg er kun mulige, fordi Gert Normann, som ejer JD Contractor, har valgt at holde sommerferie i Guldborg medbringende både ‘Honte’ og ‘Marcos’ og mandskab, som hører til firmaets store flåde. Normanns skibe har deltaget i utallige udgravninger i forbindelse med arbejde til søs både her og så langt væk som Indien. De er mest en ‘sidegevinst’ ved arbejde med søkabler, pipelines, havvindmøller osv. Udover JD deltager Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet. Gert Normann fik selv æren af at hente det første fund – han så omridset af skibet, dykkede ned på positionen, stak en arm ned i dyndet for at mærke – og tog en stjertpotte op.

Det allerførste fund – en stjertpotte. Man kan se på rurerne, at den del af potten har været over dyndet. Foto: FP Anduin

 

Glædeligt gensyn

Peter Henriksen, nu pensioneret fra SEAS, er på besøg, og han følger interesseret med. Han var med til at lægge kablerne i første omgang, og kan nu gense dem pr. computer. De ligger, som de skal, og der er kommet endnu et, så der nu er tre.

 

Gode fund

Bevaringsforholdene på stedet er gode – der er meget dynd, som ikke indeholder ilt, og det betyder, at mange af de organismer, som f.eks. pæleorm, som kan gnaske træ i stykker, ikke kan komme til, og så kan man finde ting som noget af en træsko og et stort træfad, besætningen har brugt – man kan stadig se mærker af knivene – og endda et stykke reb, hvilket er sjældent at finde. Der er en kridtpibe, et trælåg, noget glas med tydelig glaspest og – en virkelig sjældenhed.

 

Mastemønt

I ‘gamle dage’ lagde man en sølvmønt under masten som lykkemønt, og det er yderst sjældent at finde sådan en. Her fandt man både mastekile og mønt, og det er sandsynligvis en toskilling fra 1700-og noget. Man kan se nogle bogstaver og 17 og så måske et nul eller sekstal. Trædateringen siger ca. 1700, så det er sandsynligvis 170 – og så et ciffer mere. Mønten er bittelille og meget tynd – og sandsynligvis slået i Norge, hvor alt møntsølv til det dansk-norske rige kom fra.

Den berømte mastemønt – godt medtaget. Foto: FP Anduin

Anduin ©

Skriv et svar