Hvor ska vi hen, du?
Apropos alt muligt…
yup, jeg er ude af trit med tiden (jf. Mathias Sindberg i Information). Jeg læser bøger. Skriver endda bøger. Og det bliver jeg nok ved med, fordi jeg kan lide det, og jeg skal ikke spørge om lov.
Jeg ser ikke korte videoer, for de fleste har et indhold, som rager mig noget så grusomt, og jeg foretrækker en tekst, hvor jeg kan skimme og fange de ting, jeg vil se, og om jeg vil se – jeg vil ikke have dikteret af nogen hvor meget, hvor længe osv., hvad man ikke er herre over med lyd eller video, for de kan ikke skimmes. Du stopfodres uden mulighed for indsigelse eller viden om, hvad du egentlig bliver fodret med, og om det overhovedet er noget, det er værd at bruge tid på. Før det er forbi og for sent.
Der er ufatteligt meget i verden i dag, der rager mig en papskid. Seriøst. Jeg fatter ikke en bønne af, at nogen følger ‘influencere’. Skabede personager, der forventer man bruger tid på dem over noget, man ærlig talt burde have sin egen mening om – i hvert fald ikke deres, og i hvert fald ikke deres forbrug eller selvtilbedelse. Det er flintrende ligegyldigt, hvad en tilfældig selvfed blondine mener om cremer eller en pumpet ungersvend mener om træning.
Medier
Hvor jeg trods alt ligner andre er måske mht. mit medieforbrug. Det er sparsomt, hvor meget jeg læser aviser. Hvorfor? Fordi der er ufatteligt lidt, der fanger min interesse. Og man får altså ikke mig til at investere i et abonnement på et dagblad for at læse madopskrifter, gode råd om rengøring, hvordan jeg kommer af med min afføring, 6 ting mine muskler har brug for, bedste rødvine eller diverse influencerniveau selvfede, ligegyldige personagers mening om dette og hint. Så jeg har pt intet abonnement på noget som helst, for der er max en artikel om dagen og mestendels kun en om ugen, jeg ville betale for. Og så er det mere end for dyrt. Det meste er pressemeddelelser (jeg fik dem selv som avisredaktør), som der ikke engang er rettet i – bare sat en byline, og så er alt godt. Not. For det er reklametekster hvad enten det er for produkter, virksomheder eller holdninger, og mange er ekstremt misvisende.
Plantede nyheder er der nok af – hvis ikke reklamer så noget med en eller anden forargelse, som skal pustes til og skrues op, til der stilles det forventede lovforslag. Processen er uhyggeligt let at følge, hvis man kigger efter.
Så jeg kigger rubrikker på flere aviser hver morgen og kan uden større problemer selv fortsætte, som dengang man så Dallas og Dollars og kunne følge ok med ved bare at læse afsnitsbeskrivelsen i tv-oversigten. Mængden af ægte nyheder, nogen faktisk har tjekket, er mildest talt begrænset, og hvis man også vil have relevans… oh dear.
Der er også grænser for, hvad jeg magter at forholde mig til at verdens begrædeligheder, specielt USAs. Jeg er glad for BlueSky/Eurosky/MUs filtermuligheder, hvor man kan vælge ord osv. fra, så man ikke har et feed med en million opslag om den orange trumpet, hvis idioti jeg ikke gider høre om andet end sporadisk. Jeg kan endda slå ‘trending’ fra. Det rager mig helt ærligt også en høstblomst, hvad andre finder interessant. Jeg kan selv, tak. Men jeg er selvfølgelig også en håbløs oldsag, som lærte at skrive og regne i skolen og fik nyheder i et omfang, der var til at overskue som barn og ung, selvom aviser dengang var 2-3 gange tykkere end i dag og helt uden ‘lægebrevkasse’, og lærte hvordan de så ud. Det er slut nu, med mindre man er gode venner med sine filtre og kan se forskel på nyheder og bullshit. Der er mest af det sidste.
Højre om
Jeg forstår til en vis grad hele det der højrehalløjsa. En længsel efter ro og orden og forudsigelighed. Hvor verden i morgen er som verden i går – også selvom det aldrig har været tilfældet. Regler som kan ses og forstås, ingen må være anderledes, og bingo verden er overskuelig. Not. Men det kan man bilde folk ind i soundbites, og de læser lige så lidt partiprogrammer som bibelen. Ikke noget, jeg køber, men set med mine briller er der også kun én ting, der er absolut konstant: Forandring.
Desværre er der for mange i politik, som er mere opmærksomme på penge – især til dem selv eller partiet – end på helt almindelige menneskers behov for tryghed, så de ser ikke en skid men bævler videre på deres helt egen politikerfrekvens, som er uforståelig for mange og uinteressant for de fleste, med mindre man hører meget godt efter det mellem linjerne. Hvilket kræver en benhård indsats. Nuancer forsvinder, og alt bliver for eller imod wholesale, og det kan ikke bruges til noget som helst. Det gør heller ikke sagen bedre, at mange politikere er helt grundlæggende uvidende om deres resortområde – det er længe siden, en lærer var undervisningsminister, en præst kirkeminister osv. Så bliver man afhængig af ‘eksperter’ på den grimme måde. Og hvis de får tilegnet sig noget, bliver det hurtigst muligt omsat i bestyrelsesposter eller jobs. En ulækker sammenblanding af interesser, som burde have en lang karensperiode. Og hvor de burde gøre noget – fx forhindre nogle i at blive multimillionærer på energihandel, så sker der ikke noget. Heller ikke selvom den slags er forbudt i udlandet. Og om SoMe? Som Hein engang skrev – det er utroligt, hvad man ikke kan, når man af ærligt hjerte ikke prøver. Glem alt om, at der sker noget, så længe de selv er storforbrugere af FB osv. og vil sælge din bedstemor for at få dine data.
Tillid
Konsekvensen er værre, end politikerne lader til at fatte: Vi tror dem ikke over en dørtærskel. Der er ikke noget med at ‘kunne miste tilliden’. Den er for længst forsvundet. Og tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til, og som kan forsvinde på et splitsekund. Og når nogle partier, som fx Moderaterne, skriver en ting i partiprogrammet og så nærmest kun gør det modsatte, så stinker det af korruption, og det hjælper heller ikke. De risikerer præcis det, der sker – vælgere vælger anderledes for at vælge anderledes, ofte uden blik for konsekvenserne. Spørg bare i USA. Politik er som børneopdragelse – du kan formane, alt det du lyster, men borgere hører ikke efter, voksne så lidt som børn – de efteraber, og hvis du vil i verden frem, så spil smart, kæft op og snyd. Det kan de jo selv se. Det, politikerne gør, har de sanktioneret – inkl. fup, fusk og fidus – og løgnehistorier. Man fyrer bare noget af uafhængigt af virkeligheden, det skal jo kun holde 10 sekunder, og lader som om med resten, for der er vel ingen tilbage, der kan gennemskue, hvad der egentlig foregår? Og hvis du vil være millionær-influencer, når du blir stor, er det jo nok bare at kunne stirre betaget på sit eget spejlbillede i telefonen og fyre noget bævl af eller hvad? Hvis du kan stave til TikTok er det nok.
Ja, jeg er kyniker. Jeg er historiker, så det er svært at være andet. Jeg overlever på, at jeg aldrig har forventet andet. Jeg ser på verden og tænker Gudfader i skuret men bliver ikke skuffet. Jeg har læst min Machiavelli for længst. Og Murphy. Og…