Anmeldelse: The Reverse Centaur’s Guide to Life After AI

The Reverse Centaur’s Guide to Life After AI

How to Think About Artificial Intelligence Before It’s Too Layet

af Cory Doctorov.

 

At denne bog taler om ’efter AI’, skal man ikke lade sig narre af. Den siger rigtigt meget om, hvad der sker lige nu. Og forbered dig på, at Aha-oplevelserne står i kø.

Det første, det er meget vigtigt at notere sig, er, at hele hypen om alt det, AI kan, mestendels er lodret løgn – det er markedsføring, der skal overbevise investorer – og ikke andre – om, at AI er i vækst, og at AI kan opfylde alle chefers hedeste, vådeste drøm: skaffe dem af med alle medarbejdere og alle lønninger, så de kan nøjes med en årlig afgift til et AI-firma, og så aldrig mere vrøvl.

Der er så lige den hage ved det projekt, at AI ikke kan erstatte mennesker. Hvad Ford, Klarna, Australia Commonwealth Bank m.fl. allerede har måttet sande efter at have fyret næsten alle og derefter indenfor måneder måttet ansætte dem igen, fordi AI bare ikke kan det samme som mennesker. Det er lige så løgn som Jeff Bezos ’mechanical turk’ robot, som havde en person inden i, og Musks dansende Tesla Bot i 2021, som var en danser iført robotkostume. Ikke at det fik nogen til at tænke sig om.

AI er computerprogrammer, som gør det, de er programmeret til, som bl.a. er at forsøge at emulere mennesker, men det er faktisk ikke sådan lige. Når vi arbejder er vi ikke bare et sæt funktioner, der kan omsættes til kode, men også resten af os – alt det der ikke kan måles og sættes på formel, og som vi faktisk bruger løs af uden at tænke over det.

Vækst, vi vil ha vækst…

For mange AI bixe er det bare ligemeget – de skal hive milliarder ud af investorer, mens de kan, for som med alt andet business – i samme øjeblik de holder op med at vækste, stopper de. Dør. Derfor bobler. Som man også får et ret interessant indblik i.

Det handler om vækst, fordi price-to-earnings ratio (P/E). Vækst er store tal – stabile virksomheder – not so much. Så man skal hele tiden fylde på med bævl om, hvad der kommer liiige om lidt, så investorerne kan se, det er vækst og dermed kan bildes ind, de vil tjene kassen på at putte penge i det. Derfor alle de håbløse påstande om, hvad AI kan – lige om lidt. Når noget er ’growth stock’ står investorerne i kø. Og når de her bixe kan bruge deres egne, selvprintede aktier som sikkerhed for deres lige så selvopfundne talenter og fremtidsmuligheder, så går det over stok og sten. Uden skygge af hold i virkeligheden. Og så kommer der investorer på stribe i get-rich-quick kapløbet, som er parate til at dumpe det hele i samme sekund, der hviskes om, at væksten er stoppet.

Det er reelt et stort pump-and-dump show, som såvidt jeg kan se, har utroligt meget tilfælles med Ponzi schemes – pyramidespil – din bonus afhænger af, at du kan narre flere til at poste penge i det, uden det har kostet dig noget – du rager bare profitten til dig indtil det hele braser sammen.

Det er fedt, når man kan bilde folk ind, at AI gør noget helt af sig selv (nej, de er programmeret til det, sorry), for så får man netop solgt gøglebilledet om, at AI kan erstatte alle medarbejdere, som er det, hele showet går ud på, for både virksomheder og regeringer er helt syge med tanken om at kunne erstatte mennesker med algoritmer og spare en syg masse penge. Tænk hvis man kan fixe det hele ved aldrig mere at have ansatte. Yiiihaaa. Det bliver så nemt å så dejligt å ….

Bortset fra, det er lisså illusorisk, som at vi skulle udvikle fire ben eller blive udødelige, hvad nogle af de øverste tosser vist også tror på. Udødelighed altså. Kun for dem naturligvis.

Og imens fokuserer man så på netop alt det onde, hvor det er de kreative m.fl., som i forvejen nærmest ikke får betalt, det går ud over, så man kan hidse folk op og skabe så meget hype som muligt, der netop skal understrege overfor investorerne, at yes, AI kan give dig det, du allermest ønsker dig – nul medarbejdere.

Fejl og bias

Og imens laver AI så lort i alt fra at levere falske bilag med falske citater i retten, falske resultater i scanninger osv. – så romantisk kaldet ’hallucinationer’, selvom det er ganske almindelige fejl, og der er rigtigt mange af dem – langt flere end mennesker kan klare, og fejl så graverende, at hvis en person lavede dem, var de fyret på stedet, og der var kommet en gigantretssag med erstatningskrav. Og så kan fx teknisk sygehuspersonale reduceres til at kontrollere et ekstremt output, hvor de skal opdage fejlene, og – naturligvis – tage skraldet, når de bliver blide af at stirre på de ’samme’ billeder i en uendelig strøm i et absurd tempo, hvad hverken øjne eller koncentration er bygget til.

Og hvis man interesserer sig for bias i AI, så husk lige på, at AI er baseret på ting, der allerede er sket, dvs. hvis AI bygges på, hvordan politiet behandler og har behandlet sorte i USA, så er grundmaterialet allerede uhyggeligt biased, og når de tså har været gennem AI bliver det meget, meget værre. AI er biased fordi det bygger på allerede biased materiale og ekstrapolerer til noget, der mest ligner en karikatur men desværre lader til at være netop meget ønskeligt visse steder. Det er ikke uden grund AI vil have bøger fra før 2019 at lære fra, fordi de er fra før AI slop, som man netop ikke kan lære noget af. Tværtimod.

Der er naturligvis nogle citater at krydre med, som Zuckerens skønne udmelding, ’yes, well, obviously you’d like to talk to your friends without my spying on you all from asshole to appetite, but let’s be realistic here. That’s like asking for water that isn’t wet.’

Å de puster, å de puster…

AI er en boble. En helvedes stor en. Og det ved AI selskaberne udmærket godt. Så derfor fuld skrue på det hele, så de kan hive milliarder ud af andre virksomheder og diverse stater så hurtigt som overhovedet muligt – hvorfor ellers låne trilliarder via skuffeselskaber til at finansiere gøglebillederne? De skal være klar til, når det hele kollapser, og være rendt med pengene, så de har kassen, og alle andre sidder tilbage med gælden. Hvorfor ellers gå på børsen?

Surveillance pricing

I EU er der heldigvis opmærksomhed på misbrug af påståede selvstændige som medarbejdere, men det er der ikke andre steder, og det er ikke kun websteder med gig jobs, der profiterer. Det gør store virksomheder som Amazon og Uber også, når de scannerealt det, de ved om deres chauffører, og bruger det imod dem til at beregne, hvor lidt de kan slippe afsted med at betale dem, efter hvor dårlig deres økonomi er, og dermed hvor desperate de er. Og ja, det gør de. AI er rigtig god til den slags. Så tæt på som i Norge kan man få personaliserede priser i supermarkedet alt efter, hvor meget deres system regner ud, du er villig til at betale for varerne. Såvidt jeg ved, er ’surveillance pricing’ ulovlig i EU, og det er som surveillance lønninger, en afskyelig men beklageligvis ret naturlig ide at få, hvis grådighed er gud.

Bezzle

Og nej, skidtet er IKKE populært. Journal of Hospitality Marketing & Management kunne i 25 oplyse, at 90% af almindelige mennesker var mindre tilbøjelige til at købe AI-inficerede produkter end dem med AI. Ja, du læste rigtigt. Det er så ikke lige det, vi generelt præsenteres for.

Det hele er, som Ed Zitron så smukt har sagt det – ’dogshit unit economy’. Og når boblen brister, vil det gøre ondt. AI selskaber står for 35% af hele USA’s finansmarked, hvor det vil gå ud over pensionsopsparinger osv., ganske som det er sket før. De få tager kassen, og de mange efterlades med gælden. Bezzle. Øjeblikket, hvor svindleren ved, han har pengene, men ofrene stadig ikke fatter en dyt. Det er der, vi er. Og ja, der kommer et bagefter, hvor man kan få datacentre til ingen penge, som så kan bruges til noget fornuftigt. Men der altså ingen grund til at bygge dem i supertempo. Der er allerede rigeligt til at klare efterboble-efterspørgslen.

… og hvis du nu tror, du ikke behøver at læse bogen, tager du fejl. Det her er bare bittesmå nedslag. Den er i øvrigt langt mere underholdende end denne tekst.

 

Cory har også skrevet

Enshittification

Why Everything Suddenly Got Worse and What to Do About it

som du heller ikke bør gå glip af.

 

Lån den på biblioteket, som e-bog på E-reolen Global eller køb den i din favoritboghandel.

 

 

Freya Anduin
error: Content is protected !! Indholdet er beskyttet.